Back to Blog

Slip skyld og skam omkring overspisning

diætkultur intuitiv spisning overspisning vægtneutral sundhed Dec 29, 2020

Jeg plejede at tænke, at jeg havde et “overspisningsproblem”.

Jeg skammede mig, iiih hvor jeg skammede mig. Jeg lovede mig selv gang på gang, at nu ville jeg få kontrol over min spisning, at nu skulle jeg stoppe med at spise, til jeg følte mig proppet, men lige meget hvor meget jeg forsøgte at finde “viljestyrke” - og kæmpede, kunne jeg ikke få kontrollen over min spisning.

Der gik mange år, før jeg forstod, at det var mine tanker - og reaktioner omkring det jeg opfattede som at “overspise”, der var problemet, og ikke mit madindtag i sig selv.

Diætkulturen fortæller os at det at spise “for meget”, er moralsk forkasteligt, at det gør os til dårlige mennesker. Diætkulturen fortæller os også at “overspisning” påvirker vores kropsvægt direkte - at det fører til vægtøgning og at vægtøgning er det værste der kan ske for os som mennesker, det passer selvfølgelig ikke, men den historie, gemmer jeg til en anden gang.

Det er altså her de kommer fra - de her skyld- og skamfølelser, når vi tænker at vi har spist “for meget”. At vi så derudover ofte har et noget forskruet billede af mængder, når det gælder mad, er så en anden historie. Også her er diætkulturen synderen, der har bildt os ind at vi som voksne mennesker SAGTENS kan trives på et fåtal af kalorier, og at vi altid bør spise små portioner. Suk…

Så problemet er to-foldigt, det, at vi som samfund dæmoniserer “overspisning”, er det ene problem og det at diætkulturen har bildt os ind, at vi skal spise små mængder mad, er det andet problem.

 

Lad mig lige slå fast en gang for alle:

 

Det er helt normalt at “overspise” nogle gange. Det er menneskeligt. Det er helt ok.

 

Hvorfor “overspiser” vi så overhovedet til at starte med?

 

  • Fordi vi har regler og restriktioner omkring vores spisning. 

 

Det er egentlig lidt ironisk, at vi ofte reagerer på det vi opfatter som “overspisning”, med at sætte regler og restriktioner for vores spisning. Hvis vi oplever at have “overspist”, fortæller vi tit os selv, at nu må vi ikke have den fødevare i huset længere. Eller vi fortæller os selv, at vi KUN må tage 1 stykke, eller på anden måde forsøge at begrænse mængden. Grunden til at det er ironisk, er at vi ved fra utallige studier, at “overspisning” oftest kommer PÅ GRUND AF restriktioner og regler. Læs det lige igen. 

Vi får altså lyst og trang til at overspise, FORDI vi forsøger at kontrollere vores spisning. 

Blandt andet har studier, der kigger på fænomenet “sukkerafhængighed” konkluderet, at afhængighedsadfærd ift sukker, ikke er til stede, hvis ikke sukkerindtaget bliver forsøgt begrænset. Dvs. at “overspisning” oftest er en reaktion på, at vi forbyder os selv en masse ting, samt forsøger at begrænse vores indtag af mad.

 

  • Fordi vi ikke sørger for at få NOK mad. 

 

Diætkulturen har bildt os ind, at vi saaaagtens kan trives på meget få kalorier. Det gør også at mange af os har et helt forskruet billede af hvilke mængder vi “bør” spise. Det kan gøre at vi konstant går og underspiser. At vi kun spiser til vi oplever fravær af sult - men aldrig når til punktet mæthed. Når vi ikke får NOK mad, vil kroppen øge sult signalerne, øge tanker om mad og dermed forsøge at få os til at give kroppen den næring den har brug for. Det kan føre til “overspisning”.

 

  • Fordi vi glemmer at lytte til - og reagere på vores sult. 

 

En af de andre gængse grunde til “overspisning”, er faktisk sult. Grundet at vi lever i en diætkultur, der konstant forsøger at give os nye “strategier”, til at undgå at spise NOK. Tag feks. Hele “du må godt sige nej tak”-bølgen, eller diætkulturens favoritter; er du sulten - spis ikke, tyg tyggegummi i stedet, er du sulten - spis ikke, læg puslespil i stedet, er du sulten - spis ikke, drik noget vand. Jeg kunne blive ved, sådanne “strategier”, for at ignorere vores sult er der desværre alt for mange af. Når vi så dagen igennem går og underspiser, samt ignorerer vores lyst til mad og vores sult, bliver vi ofte ekstremt “oversultne”, når vi sætter os ved bordet. Når vi er “oversultne”, er det svært at lytte til vores indre signaler om mæthed og vi kommer let til at spise større mængder, end hvad der føles behageligt.

 

 

  • Fordi spisning er vores eneste håndteringsstrategi overfor svære følelser

 

Nydelse bør være en essentiel del af vores oplevelse med mad. At spise får os til at have det godt, det giver os positive følelser - hvilket er kroppens måde at motivere os til at spise, og dermed overleve. Derfor giver det også ekstremt god mening at vi tyer til mad, når vi har svære følelser, fordi mad kan få os til at have det bedre i øjeblikket. 

Dette er helt almindeligt. Ligesom “overspisning”, har “følelsesmæssig spisning” også et dårligt ry, men begge dele er helt almindelige, menneskelige fænomener. Dog kan følelsesmæssig spisning føles ubehageligt, hvis det er den eneste håndteringsstrategi vi har, når vi oplever svære følelser.

 

  • Fordi vi glemmer at være tilstede, når vi spiser

 

Vi lever i en verden fyldt med distraktioner. Mobiltelefoner, Netflix, podcasts, mennesker omkring os, vi er altid optagede af et eller andet. Når vi spiser, kan vi let komme til at overhøre vores indre signaler om mæthed, hvis der er larm og kaos omkring os. Det kan også let resultere i “overspisning”.

 

Hvad kan vi selv gøre?

 

Som jeg beskrev i starten af denne blogpost, mener jeg fuldt og fast, at vi skal starte med at fjerne skylden og skammen omkring det vi opfatter som at spise “for meget”. For hvad vil det overhovedet sige, hvem siger det er “for meget” - og hvorfor er det forkert?

Dog kan jeg også godt forstå, at hvis man ender med at være ubehageligt overmæt, hver eneste gang man spiser, kan det være rart at have nogle redskaber, til at slutte fred med mad og spisning, samt lære at lytte mere til kroppen.

Så det at gøre det at være opmærksom på de punkter jeg har skrevet ovenfor, kan være første skridt på vejen:

 

  1. Arbejd på at fjerne regler og restriktioner omkring mad- og madindtag. 
  2. Sørg for at spise NOK - spis dig rigtig mæt. 
  3. Lyt til - og reager på din sult. 
  4. Spis jævnligt (en tommelfingerregel, der kan være hjælpsom, er at spise hver 3-4 time, men er du sulten oftere, så spis oftere). 
  5. Stop med at forsøge at skrumpe din egen krop. At spise mindre end vores kroppe har brug for, er den sikre vej til overspinsning. 
  6. Arbejd på dit mentale velvære - tillær dig håndteringsstrategier, lær om hvordan du kan håndtere stress - arbejd på din selv-omsorg. 
  7. Sæt spørgsmålstegn ved - og bliv vred på diætkulturen. Lær om alle de falske ideer diætkulturen har bildt dig ind dit liv igennem. 
  8. Arbejd med mindfullness og at være mere tilstede i dine måltider. 
  9. Begynd at se dit forhold til mad, som en måde at tage dig af dig selv, og ikke som noget der skal holdes i snor, kontrolleres, eller begrænses. 
  10. Husk på at “overspisning” er helt normalt. At den ubehagelige følelse af overmæthed går over igen. At det er en midlertidig tilstand. 

 

Frem for alt, er det vigtigt at huske på, at vi ikke forsøger at stoppe overspisning. Det er meget mere brugbart at forsøge at normalisere overspisning, dermed fjerne skylden og skammen, samt i stedet fokusere på de ovenstående punkter, der kan hjælpe dig med at slutte fred med maden. Så kan du så småt give slip på skammen og skylden, når du til tider spiser til du er overmæt.

Har du brug for hjælp og støtte til at slutte fred med mad og krop? 

Så book et 1:1 virtuelt forløb.

* Obs. i denne blogpost bruges ordet “overspisning” som betegnelse for at spise en mængde mad, der fører til følelser af overmæthed.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev!

Tips og redskaber direkte i din indbakke - så du kan starte din rejse mod at blive en diætkultursrebel.

Nyhedsbrevet er uforpligtende, og kan opsiges når som helst!