Back to Blog

Hvad er en vægtneutral behandler?

tykpositiv velværefremforvægttab vægtneutral sundhed vægtneutralbehandler Dec 14, 2020

Hvis du er vokset op med tankegangen om at vægt er afgørende for sundhed og at vægttab altid vil gøre en person sundere, så er du ikke alene. Vi lever i et samfund, hvor den dominerende debat omkring sundhed, er vægtcentreret. 

Dvs. at den dominerende tankegang i sundhedbranchen, er at BMI (body mass index) kan fortælle dig om du er “sund”, eller ej og at vægttab kan øge ens sundhed, hvis man har et BMI, der er klassificeret som værende “for højt”. 

Hvis du er havnet her, er det højst sandsynligt fordi den tankegang ikke har gjort noget godt i dit liv. Og hvis det er sådan du har det, er du ikke alene. For ikke nok med, at den vægtfokuserede tankegang - og den evige stræben efter vægttab, ikke er særligt effektiv, den kan faktisk også gøre skade på sigt

Men hvis ikke vægttabsforfølgelse - hvad så?

Indenfor det sidste års tid, er vi en lille håndfuld sundhedsfaglige, der har formået at sætte “Vægtneutral sundhed” på agendaen i Danmark. Selvom det er en forholdsvis ny tilgang i Danmark, er det faktisk en veletableret og evidensbaseret tilgang til sundhed, i mange andre lande, og har de sidste par år vokset sig stort i blandt andet USA

Grundet at tilgangen er så ny i Danmark, er der dog stor forvirring om hvad det rent faktisk vil sige, at være en vægtneutral behandler. Så stor forvirring, at selv sundhedsprofessionelle, der reklamerer med - og arbejder aktivt med vægttab, mener at kunne kalde sig vægtneutrale. 

MEN!

En vægtneutral behandler arbejder aldrig med vægttab som mål!

I og med at tilgangen er veletableret og evidensbaseret, er det dog ikke en tilgang, man selv som behandler selv kan definere - og claime. Enten arbejder du vægtneutralt, eller også gør du ikke. 

Den nok vigtigste forskel på en vægtfokuseret og en vægtneutral behandler, er at vægtneutrale behandlere ikke arbejder hverken aktivt, eller inaktivt med vægttab. Vægttab er altså aldrig nogensinde målet med en given intervention. Ej heller vil en vægtneutral behandler betragte et vægttab som værende noget positivt. Heraf termet "vægtneutral" - vi forholder os altså neutralt til vægtændringer, vi pålægger heller ikke hverken en negativ, eller positiv værdi til vægtøgninger.

I den vægtneutrale tilgang til sundhed, erkender vi nemlig den enormt store evidensbase, der viser, at intentionelt vægttab er ineffektivt og potentielt skadeligt. Vi erkender også den store evidensbase, der viser at vægttab heller ikke øger folks sundhedstilstand - når vi kigger langsigtet.

Dermed ikke sagt, at det er forbudt på nogen måde, at have et ønske om vægttab. Det er meget centralt i en vægtneutral behandlers arbejde, at arbejde med at forstå ønsket, bearbejdet ønsket - og tale om det. Det er på ingen måde forbudt at have det ønske. Det er så menneskeligt og forståeligt et ønske og stort set alle, der søger vægtneutral behandling, kommer med ønsket om vægttab til en start.

Det er helt ok.

Tyk er ikke lig usund

Som vægtneutral behandler, står vi nemlig fast på, at kropsvægt/BMI er en dårlig indikator for sundhed. Vi afviser præmissen at tyk=usund og bruger aldrig kropsvægt til at diagnosticere sygdomme, måle fremgang, eller vurdere en klients behandlingsmulighed, eller mangel af samme. 

Vi afviser simpelthen kropsvægt som værende en god målestok, når det gælder sundhed. Vi tager i stedet et bredt og nuanceret syn på din historie, dit forhold til krop, mad og sundhed, uden løftede pegefingre, eller ubrugelige fordomme. 

Det handler om DIG og hvordan vi kan støtte DIG til at have det bedre i, og tage dig bedre af din krop, den krop du har lige nu og her.

Det handler ikke om din vægt. 

Vægtneutral sundhed handler om inklusion, fejring af mangfoldighed & respekt

Lyder det som noget for dig? 

Er du træt af kostplaner, undvigelsesstrategier, vaneændringer med henblik på at spise mindre - og komme ned i vægt? 

Er du træt af at føle dig som en fiasko (nu kunne jeg heller ikke finde ud af det)?

Er du klar til at blive lyttet til - sådan rigtig lyttet til, og blive troet på, når du siger at du gør hvad du kan? 

Er du klar til at prøve noget andet?

Hvis du er træt af at frygte tallet på vægten, træt af ikke at kunne kigge dig selv i spejlet. 

Hvis du ønsker mere ud af livet, end det konstante fokus på at ændre på dig selv, og din krop. 

Så er det måske noget for dig at blive vejledt af en vægtneutral behandler

Du er velkommen til at booke en gratis afklaringssamtale med mig, allerede i dag - eller købe et forløb

Skriv dig op til mit nyhedsbrev!

Tips og redskaber direkte i din indbakke - så du kan starte din rejse mod at blive en diætkultursrebel.

Nyhedsbrevet er uforpligtende, og kan opsiges når som helst!