Inklusion & respekt

Min praksis bygger overordnet på de to ovenstående ord.

Hos mig skal der være plads til HELE dig, du skal føle dig hørt, set og forstået.

Jeg ønsker at frigøre dig fra diætkulturens lænker og støtte dig i en process der giver dig mere livsglæde, velvære og kropsfrihed.

Jeg ønsker at støtte dig i en process hvor du finder en holdbar og langsigtet måde at leve på, hvor nydelse og madfrihed står i centrum.

En process hvor du endelig kan slippe samfundets urealistiske idealer, og opbygge dit eget selvværd, uden at tallet på vægten har magten.

Ikke flere slankekure, detoxes, quick-fixes, regler og restriktioner. Men bedst af alt - ikke mere sundhedshetz, skyld og skam omkring mad og krop.

Mit mål er at støtte dig i at finde din egen definition af sundhed, uden løftede pegefingre, fri for madregler og kostplaner.

Jeg arbejder med nysgerrighed, egenomsorg og intuitiv spisning. Dvs. jeg støtter dig i at turde lytte til- og stole på din krop igen. Hvis du og din krop har været fjender i mange år, tager jeg dig i hånden på rejsen til at blive venner - og allieret med din egen krop.

Jeg lever op til retningslinjerne for vægtneutrale behandlere.

Lyder det som noget for dig?

Tøv ikke - book en gratis afklaringssamtale med det samme.

Du fortjener at få det bedre i din egen krop.

 
Book her